Ugen startede med lette intervaller og jeg følte at benene var rimelige ok. Så jeg fik trænet hovedsagligt let det meste af ugen og sluttede af med DM lang duathlon i Aalborg. Først og fremmest så er det ikke optimalt at være med til at arrangere et sådanne et stort stævne når man selv skal deltage, der var hele tiden noget der skulle ordnes eller tages vare på, og det selv om at Bo trak et stort del af læsset. Jeg følte mig rimelig klar. Målet var at gøre det så godt som muligt individuelt og så få en god hold medalje, der ud over så skulle vi også forsøge at få Søren Bystrup kvalificeret til VM. Men løbet forløb helt anderledes. I starten af første løb stak Kenneth Rasmussen af, vi lod ham løbe da vi regnede med at hans fart ville falde i slutningen af løbet ellers på cyklingen. Jeg løb første løb sammen med Søren Bystrup, Peter Bech og Jonathan Small, jeg kunne måske have løbet lidt stærkere, men ikke meget, det sad Zofingen stadigt for meget i benene til. Vi løb første tur på lidt over 33 min og Kenneth havde fået et stort hul. På cyklingen trak jeg det første stykke indtil vi var en mindre gruppe der lå sammen, grupen bestod af Chris Fischer, Søren Bystrup, Hans Fischer og mig selv. Jeg havde ikke den store overskud så jeg skulle med holde mig til gruppe og se hvor langt det rakte. Efter første runde af cykling kunne jeg se at Kenneth havde øget og fået et større hul, så han kørte stærkt. Efter anden runde af cyklingen skete der det at mit forhjul gled og cyklen forsvandt under mig. Det kan ses her

Som det kan ses i udsendelsen så er jeg hurtig på cyklen igen, men efter få km er jeg nødt til at stoppe da jeg har ondt i venstre albue og kramper omkring låret og hoften. Så jeg trillede stille og rolig tilbage, ikke lige den præstation som jeg havde håbet på i Aalborg, men sådan kan det gå. Det gik desværre heller ikke godt for holdet da Hans J var den eneste der gennemførte, han gjorde det så til gengæld rigtig godt. Kenneth vandt efter en super flot konkurrence. Det var fuldt fortjent.