var igen en uge med travlt på arbejde, jeg var igen på lejrtur, og sammen med køreturen til Østrig kostede det også et par træningsdage. Søndag skulle jeg køre Powerman Østrig, det blev noget l….
Jannie og jeg havde homestay, det var første gang jeg prøvede det, men det bliver nok også sidste gang. Dem vi boede ved, var rigtige flinke, alt blev som vi ville have det. Jeg kan bare ikke slappe ordentligt af når jeg bor hos nogle som jeg ikke kender, jeg føler mig anspændt. Om lørdagen var jeg ude og træne på ruterne, set i bagklogskabens lys blev det nok for hårdt i forhold til det træning som jeg havde lavet de sidste tre uger.

Selve konkurrencen gik dårligt. jeg havde dårlige ben, dårlig mave, dårlige tanker alt virkede bare ikke. Især på nedløbet kunne jeg slet ikke give slip, jeg løb alt for anspændt. Da jeg havde løbet omkring 10 km begyndte jeg mere at tænke på hvornår vi kunne være hjemme igen, hvis jeg stod af nu. Jeg gennemførte første løb, dog havde jeg været nede og gå (aldrig tidligere sket) løb ind i første skifte. Og da de havde brugt en masse tid i briefingen på at fortælle, at hvis man udgik så kunne man først få sine ting i skiftezonen efter sidste mand var i mål. Sørgede jeg for at tage alle mine ting med ud af zonen. Jeg løb ud af zonen i mine løbesko samtidig med at min cykelsko sad på pedalerne. Jeg hoppede på cyklen, kørte med to par sko de ca. 100 m. der var hen til bilen, pakkede cyklen og kørte hjem.

Efter det besluttede jeg mig for at min duathlon sæson var forbi. Jeg kunne ikke træne optimalt, i både løb og cykling med alt det arbejde som jeg har for tiden.Så efter uge 35 har jeg kun cyklet.