Mandag og tirsdag blev brugt til at træne hårdt, det havde været min plan hele tiden da jeg havde haft nogle rolige dage op til Powerman Belgien, og da der stadigt er lang tid tilbage af sæsonen. Onsdag aften kørte Jannie og jeg så mod Schweiz, vi tog en overnatning i Tyskland og kom frem sidst på eftermiddag om torsdagen. Så var vi lige ude og løbe lidt på første løbetur, men det var meget svært at finde vej efter det kort som vi havde og ruterne var ikke markeret. Så vi fik løbet noget rundt i de Schweiziske skove, bagefter tog vi bilen og kørte rundt i skoven for at finde ruten mere præcis. Det var ikke noget som hverken Toyotaen eller skoven var lavet til, men det gik da…. Fredag cyklede vi hele ruten igennem, 50 km, ruten er ikke specielt hård når man tænker på at der er 1600 højde meter i alt. Der er tre stigninger som skal passeres på hver runde, den første er ca. 3-4 km lang og stiger jævnt og så med en stejl hel lige nedkørsel, den næste er ”Bodenberg” den er lidt længere, hen mod toppen kommer der nogle flade passager og så stiger den lidt igen, efter den kommer der en kort og teknisk nedkørsel med 4-5 sving. Den sidste rigtige stigning er ca. 3 km lang men man kan sagtens sidde ned hele vejen, den består af bløde serpentiner sving, men hvis man holder sig til fald linien så er den ikke så slem. Hen mod aften var vi så ude og løbe den rigtige første tur, den starter på en asfalt vej hvor det går opad, rigtig opad, omkring 16% efter ca. 400 m stiger den til 23% efter ca. 600 m kommer man ind på nogle skovstier og så stiger den moderat, når man kommer til toppen er der nogle små nedløb og stigninger og de sidst 2 km går nedad, indne man starter på runde nr. 2. Derefter var vi til check ind, pasta party og præsentation. Jeg var også på scenen til præsentation, det var lidt specielt, for selv om at jeg har gjort det godt i andre Powerman konkurrencer så er Zofingen noget helt andet, der er så meget der kan gå galt, både på dagen og i træningen op til. Og da mit mål med konkurrencen var at jeg skulle gennemføre samt at jeg ikke måtte gå på sidste tur, så var det jo lidt svært at stå sammen med dem som havde forventninger om min. top 10 placeringer. Lørdagen blev brugt til at klargøre cyklen og ellers bare slappe af. Søndag morgen var det tidligt op, Jannie skulle start først da hun skulle deltage i den korte distance, som er 10-50-5, de første 10 km er de samme som os på lang, cyklen er en runde af vores tre runder, sidste løb er lidt anderledes da de har 2,5 km ud til et vendepunkt hvor vi har 7,5 km til det samme vendepunkt. Jannie startede kl. 0730 og jeg skulle først starte kl. 0858 så jeg havde en lang ventetid. Jeg var rigtig nervøs, jeg tror aldrig at jeg har været så nervøs før en konkurrence, selv til VM i femkamp før skydningen har jeg været så nervøs, så det siger ikke så lidt. Men vi kom af sted og med det samme løb folk af sted, jeg lod folk løbe da jeg vidste at det ville blive en lang dag, selv om at jeg tog det roligt var jeg over AT på toppen af bakken, fedt når man skal konkurrere så mange timerJ efter første runde lå jeg i en mindre gruppe omkring placering 10, på starten af anden runde og op af asfalt bakke holdte jeg rytmen og flowet, da jeg kom til toppen kiggede jeg mig tilbage og jeg havde da 150 m til de næste så jeg fortsatte og kom ind som nr. 7 på første tur. Jeg havde et godt skifte. Af sted på cyklen, planen var at køre forsigtigt og så slå til på sidste tur, jeg lagde ud i 240-260 watt og da jeg havde fundet rytmen lå jeg stabilt på 230-240 watt som også var planen. Efter 7 km blev jeg hentet af en mindre gruppe (med 10 m regel) de første kørte forbi mig, jeg syntes at tempoet lige var højt nok, men jeg havde også hørt at der generelt bliver kørt for stærkt på første omgang, så jeg følte ikke at jeg kunne lad dem køre så jeg slog følgeskab med dem. Jeg syntes at der blev kørt stærkt især på bakkerne, men jeg følte også at benene var godt, så jeg tog chancen. Der kom et par stykker mere op bagfra, vi hentede nogle at dem foran, på et tidspunkt tror jeg faktisk at der var omkring 13 personer i denne kæmpe gruppe, reglerne blev fulgt rimeligt fornuftigt, der var konstant en eller to dommer ved gruppen. Jeg fik blandt andet min første ”Stop and Go” nogensinde, jeg har stadigt ikke fundet ud af hvorfor, jeg tror at det var fordi at jeg kørte ud til midten af vejen på et lige stykke, jeg lå som anden mand og vi kørte helt ude i højre side af vejen, der kommer en og overhaler mig ude på midten af vejen, han holder sig ude på midten af vejen og køre helt op så han næsten er på højde med den forreste, jeg lader mig falde lidt længere tilbage så jeg også har 10 m til ham ude på venstre side selv om der er stor afstand i siden, efter noget tid, måske 1 min. trækker ham som ligger ude til venstre skråt tilbage mod højre, ind imellem den forreste og så mig, da jeg ikke vil ligge lige bagved ham trækker jeg ud til midten af vejen for så at falde tilbage derude, for så har jeg slet ikke været i nærheden af ham, men det gav den stop and go, men det havde jeg også lige en snak med dommeren om…….allerede på anden omgang op af ”Bodenberg” begyndte folk at falde af gruppen, da vi var færdig med anden gruppe var vi omkring 10 personerne, derefter faldt der ca. 2 per bakke så da cykel dele var ovre var vi kun 5 tilbage. Benny og Maris var langt foran, den sidste melding vi havde fået lød på 14 min. På den sidste stigning fik jeg rigtige slemme kramper i højre inderlår, helt ned fra knæet og så helt op i skridtet, jeg frygtede lidt for den sidste del af cykelturen da der var blevet kørt stærkt på bakkerne men jeg sad godt med, så det begyndte at fortælle mig at de andre måske var ligeså smadret som jeg var. Vi kørte de tre runder meget ens i tid, de var inden for 2 min. men måden de blev kørt på var meget forskelligt, på første runde var det især på bakkerne hvor der blev kørt mange watt, og så blev der ikke kørt så stærkt når det gik nedad. Men efter første runde havde jeg 263 watt i gennemsnit eller 9 watt mere end jeg havde på hele cykeldelen i Powerman Belgien….. alt i alt kom jeg igennem med 244 watt i gennemsnit. På den sidste runde blev der kørt mere jævnt, rigtigt stærkt når det gik nedad og så bare almindeligt stærkt når det gik opad…. Mit andet skifte gik også rigtig godt, jeg kom ud på løbet som nr. 3. Jeg var meget tilfreds med opstarten, og opstart kan man sagtens kalde det, da de første 2½ km går opad, ude ved 6 km blev jeg lidt nervøs da jeg havde kramper i min højre hånd så jeg hverken kunne bøje eller strække mine fingere. Der var væske depoter ved ca. hver 2½ km, men de fungerer ikke særlig godt, de var alt for korte, så man kunne ikke nå at få noget uden at man skulle stoppe, og det ville jeg ikke. Men jeg løb med et væskebælte hvor jeg havde en ½ liter i hver side samt nogle gels. Det var rigtig godt for ellers havde jeg ikke fået noget at drikke, pga. at det var så varmt blev jeg nødt til at bruge vand til at køle mig ned med, og det var lige de to krus med vand som jeg kunne nå at få ved hver depot. Så det var en rigtig god beslutning at bruge det væske bælte. Ved 7½ km have jeg 1½ min ned til den nærmeste konkurrent. Omkring 13 km begyndte jeg at få lidt problemer med min venstre stortå som gentagende gange ramte ind i skosnuden pga. de stejle nedløb. Ved 15 km havde jeg tre min. ned til den nærmeste forfølger. Ved 20 km blev min følgecykel med atlet nr. 3 byttet ud med atlet nr. 2, jeg kunne ikke se hvad der skete, pludselig så jeg bare to cykler og tænkte ikke videre over det, før der var en der råbte at jeg lå nr. 2 fordi Benny var udgået. Ved 22½ km havde jeg 4½ min til den nærmeste. Ved 24 km kom krisen, jeg kunne ikke finde rytmen mere, det var hårdt og tungt…. Men jeg holdt da den løbende…. Ved 25 km væskedepotet varde ikke klar med vand til mig, så jeg var nødt til at stoppe op for at få noget vand, men jeg var hurtigt i gang igen. Men efter 3-400 m måtte jeg overgive mig og gå op ad bakken som er ved skydebanen, senere fandt jeg ud af at det er der hvor alle der er presset går, jeg blev enig med mig selv efter 50 m at jeg ikke kunne tillade mig at gå når jeg var nr. 2 så jeg kom i gang igen. Men ved toppen af bakken var jeg så tæt på at gå igen, den eneste grund til at det ikke skete var fordi at lige i det at jeg skulle til at gå, der var der en som heppe på mig og så ville jeg ikke skuffe ham…..

Så jeg holdt den løbende resten af vejen hjem, og fik min anden plads, men kun 1.49 foran nr. 3.

Det var rigtig fedt at alt bare lykkes, bare det at vide at man har gjort det bedste man kunne, både til træning men også på dagen, perfekt. Da jeg var kommet i mål fik jeg at vide at Jannie havde vundet den korte distance, så det var jo rigtig godt. Resten af søndagen gik med doping test, præmieoverrækkelse og spisning. Det var så min tredje podieplacering i Powerman, den anden i år og derved rykker jeg så op på anden pladsen på verdens rangliste inden for Powerman. Nu skal jeg bare slappe af, inden vi tager til USA og forhåbentlig laver to gode resultater derovre.