Dette skulle så have været ugen hvor jeg skulle komme mig over Powerman Belgien, men det skete vist ikke. Jeg havde dog bestemt at jeg ville træne hårdt sidst på ugen og i starten af uge 34 for at være hel klar til Zofingen. Tirsdag havde vi Fusion cup i tri klubben. Den stod denne gang på 42,8 km enkeltstart, jeg havde ikke regnet med at jeg ville køre helt igennem, men vejret var perfekt og vinden stod helt rigtigt, så den chance kunne jeg ikke lade gå fra mig. Jeg kørte rigtig stærkt, jeg fik tiden 57.32 min hvilket er over 44 km/t og jeg havde 301 watt i gennemsnit, så det er klart det bedste jeg nogensinde har kørt. Onsdag var der klubmesterskaber i cykerlklubben og nu hvor jeg var i så god form kunne jeg jo ligeså godt deltage. Det gik ok, jeg var ikke helt frisk i rykkene men jeg sad da mig. Det bedste var at Thomas Laursen vandt, en af de unge som jeg træner, han er kun 1 års junior og har ikke kørt så mange sæsoner, men han har trænet rigtig seriøst i år, og så er det rart at se at træningen virker. Men generelt gik det godt for dem som jeg træner i klubben, de blev nr. 1-3-5 så det var udmærket, jeg blev selv nr. 6. Torsdag stod den så på hård træning igen, men der var ikke meget tilbage i kroppen. Så jeg fik da trænet fredag og lørdag men så lørdag eftermiddag blev jeg små syg og måtte trækket stikket ud.