Lang tid siden…. Men nu… nej det er ikke sikkert. men en meget kort opdatering går på at jeg er startet i nyt job pr. d. 1/3. Jeg er startet i Forsvaret igen, denne gang som civil og som idrætsleder i Hjørring, meget spændende job. Men det gør også at jeg ikke kan træne så meget som jeg har lyst til. Da jeg fortsætter med at være træner div. steder sæsonen ud. Derefter må jeg så se hvad der sker. Men det betyder også at jeg ikke skal køre de stævner som jeg har planlagt på i starten af året. På grund af at sidste sæson havde været så dårlig, hovedsagligt fordi jeg var uheldig, for jeg havde trænet, så havde jeg sådan set bestemt at jeg ville køre alle Powerman stævnerne i 2009. Men sådan bliver det ikke. Jeg har vælgt mine “ynglinge” ud, og det er Holland, Belgien og Zofingen. Og jeg jo allerede kørt Holland, og et gik over alt forventning. Jeg blev nr. 3 men det skyldtes hovedsagligt også at stævnet forløb optimalt for mit vedkommende både taktisk og indsats mæssigt. DM har vi jo også allerede kørt, det gik godt, der blev jeg også nr. 3. Det kunne ikke være bedre. Både Rasmus og Chris var stærkere end mig på cyklen, så igen fik jeg det optimale ud af det stævne. Men det var et fedt stævne med udfordrende ruter, både på løbet og cyklen. Nu var det så meningen at jeg skulle have nogle cykel km i benene, da jeg er noget bagefter, men sådan bliver der desværre nok ikke. Jeg har åbenbart fået nyresten igen, hvilket har givet mig en “lille” følgesygdom, bi-testikel betændelse, og som navnet siger sætter det sig i skridtet, hvilket gør enhver nærkontakt med en sadel umulig Men jeg kan ikke gøre andet end at håbe at det snart ender så jeg kan komme igang igen….

Jeg skal jo også have noget at skrive her på siden.

Malysia 2008. Hvilket fed konkurrence. Har man mulighed for at tage til Østen til en konkurrence vil jeg helt klar anbefale denne konkurrence. Super professionelt arrangeret, flinke mennesker der gør alt for dig og en fed stemning imellem atleterne.
Træningen op til stævnet var gået rimeligt godt, dog med enkelte afbræk, det er ved at være koldt og vådt, men sådan er det jo at have en lang sæson. Selv konkurrence gik godt indtil der manglede tre km tilbage. Det skal siges at der er monster varmt i Malaysia og luft fugtigheden overstiges kun i helvedet…. Men første løb gik fornuftigt, holdt lidt igen da jeg vidste at pulsen ville eksplodere pga. varmen så jeg løb meget kontrolleret. Kom ind i zonen som nr. 6 men kom ud af zonen som nr. 4. Jeg kørte fornuftigt på cyklen. Jeg kørte ca. lige op med Andy. I hele konkurencen delte de kun vand ud, og i alm. ½ l. vandflasker. Jeg havde to dunke med hvor der var energi i. Første gang da jeg tager efter en flaske mangles den, jeg havde tabt den…. Men heldigvis kom der en dommer op på motorcykel og han havde min flaske med. Vi skulle køre to runder på cyklen, så planen var at drikke en dflaske per omgang og det vand som vi fik skulle bruges til at køle kroppen ned med. Der var et væske depot pr. omgang. Jeg får drukket en dunk på først omgang og da jeg kommer ud på anden omgang og jeg tager efter den anden dunk er den også væk. Så efter 1 time 15 min. har jeg ikke mere energi at fylde på…. Efter ca. 35 km på cyklen kommmer Sebastian op til mig på cyklen, jeg følger efter, men da han foreslår at vi skiftes til at trække et stykke vej, ja, det har en betydning selv om at man holder de ti meter. Så takker jeg nej tak, både fordi han køre stærkt men også fordi jeg ved at jeg vil mangle energi på et tidspunkt. Jeg følger ham hjem på cyklen og kommer ud på andet løb som nr. 4. Under sidste løb stopper jeg ved væskedepoterne for at køle kroppen ned og for at få noget væske, men igen er det bare rent vand så det løber lige igennem mig. Der er væske depot efter 2-4-7 og 9 km. Jeg holder Sebastian ca. 200 m. bag mig, selv om at jeg stopper op i depoterne. Men lige før 7 km er der bare udsolgt, ikke mere energi, lårene kan bare ikke mere, så jeg er nødt til at gå… så jeg går ud til 9 km og mister fire placeringer og kan så lunte den sidste km hjem. Det er især surt når jeg altid har været god på sidste tur at man så bare ikke kan mere…. Men jeg kom da igennem, det er da mere end jeg plejer at gøre i 2008:-)
Efter konkurrencen havde jeg tre dage i Kuala Lumpur sammen med Andy. Det var hyggeligt, vi fik set alt hvad der var at se og snakket meget om træning, man kan vel altid lære noget.
Nu er det næste der sker at jeg skal køre i Florida lørdag d. 6 december. Derefter tager Jannie og jeg på en 8 dages cruise i Caribien, det bliver meget lækkert. Det bliver så samtidigt min vinter pause denne sæson.
Vi høres ved