Målet var at få en plads til Hawaii samt gerne kører omkring 9 timer, fordelt med 1 time til svømning, 5 timer til cykling og så 3 timer til løbet. Men da svømningen var uden våddragt og cykelturen blev lidt længere pga. vejarbejde, regnede jeg med omkring 9.15 timer.

Kort fortalt forløb konkurrencen udmærket, dog lige med undtagelsen af løbet, men det er vel også der at Ironman´en er 🙂 Men svømningen gik fint, jeg svømmede på 59 min uden dragt, havde god overskud og svømmede forholdsvis lige, dog trak jeg en smule til venstre mod slutningen. T1 gik som planlagt, brugte lidt længere tid end de fleste, men jeg valgt i T1 at påfører mig Fusion tubes og køleærmer, i stedet for at vente til T2. Cykeldelen blev kørt kontrolleret, jeg lå hvor jeg skulle pulsmæssigt. Min energi indtag fungerede fint. Eneste fejl var måske efter 152 km hvor jeg kom op til nr. 2 og 3 hos kvinderne som lå i en ca. 12 mands gruppe (der var masser af dommer, så der blev kørt meget reelt) i stedet for bare at sætte mig bagerst, fortsatte jeg fremad, og efter at have trukket dem alle sammen i 15 km, lagde jeg mig tilbage i gruppen, men det skulle jeg måske have gjort fra starten. Jeg kørte lige præcis på 5 timer så det var meget godt, især da ruten var lidt længere… T2 gik godt, ingen bøvl der. Sjovt at prøve at man bliver hjulpet med alt J På løbet prøvede jeg at finde rytmen og farten fra starten, men første km blev løbet for stærkt, ingen tvivl om det, men allerede på 2. Km var jeg hvor jeg skulle være. De første 15 km gik rigtig godt. På det tidspunkt lå jeg nr. 6 i gruppen og havde langt op og et godt stykke ned, og da der var 19 slots valgt jeg at sætte farten lidt ned for at være sikker på at jeg kunne holde hele vejen. Dette går også ok indtil 28 km hvor to af mine tæer begynder at sove, dette betyder at jeg ikke kan afvikle ordentligt på foden, så stilen bliver noget anstrengende, da jeg nærmest løber på hel flad fod….. så lige efter 29 km standser jeg for at løsne snørebåndet da jeg tror at det er den som strammer på nerverne eller noget lignende. Men da jeg standser kramper mit inderlår og læg fuldstændig op. Jeg får det ”hurtig” løsnet op igen, og begynder at løbe igen. Dette holder indtil 31 km hvor smerterne er for store i tæerne, og så kommer jeg ikke i gang igen, så det blev en lang gåtur fra 31 km og hjem L 5 km tiderne var: 19,22 – 19,50 – 20,15 – 21,50 – 23,15 – 24,55 – 52,24 – 53,57 – 21,52 (2,2 km) Så det var ikke imponerende….. Men her 11 dage efter sover mine tæer stadig…. Det værste er at jeg ikke ved hvad der gik galt. Jeg indtog energi, både den rigtige slags og den rigtige mængde (der var ca. 30 grader) jeg brugte de sko som jeg har trænet i. Måske har mine løbe træning bare været for svag, der er ingen tvivl om at det er løbet som er blevet nedprioriteret i forberedelserne, da jeg følte at det var min force, men måske har jeg skåret for meget i det….. Men det finder jeg ud af d. 3. oktober hvor jeg stiller til start ved Challenge Barcelona.